Velkommen til
Jannes Garnkurv
Velkommen hos Jannes
Garnkurv i hjertet af Støvring
Jannes Garnkurv er en fysisk butik med plads til at se og mærke garnet og tid til en snak om mulighederne i dit kommende strikke- eller hækleprojekt. Og så bliver der mulighed for at mødes om vores projekter til strikke- eller hæklecafé, hvor der kan snakkes, fås assistance, eller læres nyt.
Uanset om du behøver inspiration til garn eller opskrift, eller om du ved præcist hvad du skal bruge, så kig forbi og lad dig inspirere.
Butikken ligger i Jernbanegade 11A lige ved siden af Bog&Idé.
Om mig
En passion for garn og håndarbejde
Jeg hedder Janne og har hidtil haft mit arbejdsliv i softwarebranchen.
Jeg har altid elsket garn og håndarbejde, med lidt forskelligt fokus igennem tiden da jeg sjældent har kunnet begrænse mig til én ting alene. Lysten til nye projekter og nye teknikker har mange gange ført mig forbi kurser og workshops, men jeg har ellers lært teknikkerne af min mor og min farmor. Resten er selvlært.
Med Jannes Garnkurv vil jeg gerne dele min passion for garn, strik og hækling. For mig betyder leg med farverne lige så meget som fornemmelsen af at arbejde med et lækkert garn. Og frem for alt elsker jeg selv at gå med tøj af naturmaterialer, som f.eks. uld, hør og silke.
Jeg håber, I også vil dele jeres passion og interesse med mig.
Produkter
Hvad kan du finde i butikken?
I butikken fører jeg garn af flere forskellig mærker og kvaliteter, med mest mulig fokus på de rene fibre og på hvor garnet kommer fra, men også med fokus på mulighederne for at lege med kombinationerne.
Jeg fører forskelligt strikke- og hækletilbehør, både det nødvendige og det ekstra, som man ind i mellem ikke kan undvære.
I butikken vil jeg afholde strikke- og hæklecafé og lignende events. Når der er planlagte datoer, vil de findes her på siden. Spørg i butikken for tilmelding eller tilmeld dig her på siden.
Returpolitik
Der ydes 14 dages fortrydelsesret på varer i ubrudt emballage. For garn gælder det, at hele nøglet skal returneres uden lugt af røg eller spor af dyrehår. Kvittering skal medbringes ved returnering. Varer med byttemærke kan byttes uden kvittering inden den angivne dato.
Gavekort
Gavekort kan købes i butikken og er gyldige i 3 år fra købsdatoen.
Åbningstider
Kom og besøg os
Du er altid velkommen i Jannes Garnkurv. Kig forbi og mærk garnet, få inspiration til dit næste projekt – eller bare en god snak om strik og hækling.
Du finder os på Jernbanegade 11A, 9530 Støvring – lige ved siden af Bog & Idé. Vi glæder os til at se dig!
Planlagte ferier og lukkedage:
Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
Lørdag:
Søndag:
Helligdage:
Lukket
10:00 - 17:30
10:00 - 17:30
12:00 - 17:30
10:00 - 17:30
09:30 - 13:00
Lukket
Lukket
Events og Nyheder
Caféer, kurser og nyheder
Deltag i vores strikke- og hæklecaféer eller tag et kursus og bliv klogere på nye teknikker. Her er plads til både nybegyndere og erfarne – og altid tid til en god snak.
Vi deler også nyheder og anden praktisk info her på siden. Klik nedenfor for at læse mere eller tilmelde dig et event.
