Produkter fra Filcolana
I butikken fører jeg følgende udvalgte garner fra Filcolana.
Yderligere information om Filcolana kan findes på https://filcolana.dk/
PERUVIAN er et klassisk 4-trådet uldgarn af 100% ren, ny uld. Ulden til Peruvian kommer fra peruvianske højlandsfår, som er en krydsning mellem corriedale og merino. Fårene græsser i det peruvianske højland, hvilket medvirker til uldens karakteristiske fylde og flotte mathed.
Peruvian er kamgarnsspundet, hvilket gør at garnet er rundt og yderst regelmæssigt. Dette giver en flot maskedefinition og gør Peruvian ideel til snoninger, strukturstrik og flerfarvestrik.
Peruvian er velegnet til alle slags strikke- og hækleprojekter til børn og voksne, samt til valkning og filtning. Det overvældende antal farver er kun med til at give kreativiteten frit spil. Prøv også Peruvian sammen med en af vores øvrige garnkvaliteter. Kombinationen af Peruvian og Tilia er efterhånden blevet en klassiker.
Der anvendes ikke mulesing på de peruvianske højlandsfår.
Strikkefastheder
1 tråd Peruvian: pind 4½ – 5; 16-20 m x 22-28 p / 10 x 10 cm
Peruvian + Peruvian: pind 7; 12 m x 22 p / 10 x 10 cm
Peruvian + Tilia: pind 6; 15 m x 22 p / 10 x 10 cm
Peruvian + Alva: pind 6; 15 m x 22 p / 10 x 10 cm
Peruvian + Paia: pind 6; 15 m x 22 p / 10 x 10 cm
Specifikationer
100% uld
Løbelængde 50 g: 100 m
Garnet består af uld fra Peruvianske højlandsfår
Garnet er spundet i Peru
ARWETTA er et superblødt og slidstærkt garn, spundet af 80% merinould og 20% nylon. De mange anvendelsesmuligheder har gjort Arwetta til en dansk klassiker indenfor strikkegarn.
Arwetta er først og fremmest udviklet til strik af slidstærkt børnetøj, men vil du have ekstra bløde strømper, er Arwetta også et fint valg. I det hele taget har Arwetta utroligt mange anvendelsesmuligheder til både børn og voksne. Prøv også at strikke det med flere tråde eller sammen med nogle af vores andre kvaliteter. Kun fantasien kan sætte grænser for kreatitiveten, når man slår sig løs i de mange farver.
Arwetta er spundet af mulesingfri merinould.
Strikkefastheder
1 tråd Arwetta: pind 2½ – 3; 28-32 m x 36-42 p / 10 x 10 cm
Arwetta + Arwetta: pind 4½; 21 m x 28 p / 10 x 10 cm
Arwetta + Merci: pind 4½; 20 m x 28 p / 10 x 10 cm
Arwetta + Tilia: pind 4; 22 m x 30 p / 10 x 10 cm
Arwetta + Alva: pind 4; 22 m x 30 p / 10 x 10 cm
Specifikationer
80% superwashbehandlet uld og 20% nylon
Løbelængde 210 m / 50 g
Spundet i Peru
Kan maskinvaskes
ALVA er et tyndt 2-trådet garn spundet af fibre fra peruvianske alpakaer. Alva er blød, varm og glansfuld og velegnet til mange slags projekter. Det tynde garn er perfekt til at strikke sammen med vores andre kvaliteter. Desuden er Alva et herligt alternativt følgegarn i stedet for et tyndt mohairgarn.
Alpaka er en lamaart, der hører til kamelfamilien, som er hjemmehørende i det sydamerikanske højland. Alpakafibrene har været anvendt af Sydamerikas oprindelige folk i årtusinder.
I det sydamerikanske højland kan temperaturen svinge mellem -20 og +30 grader på et enkelt døgn. Alpakafibrene er hule, og indeholder luftbobler. Det gør fiberen åndbar når det er varmt, og isolerende når det er koldt. Det hjælper alpakaerne med at klare de omskiftelige betingelser i højlandet, og gør alpaka yderst velegnet til beklædning.
Strikkefastheder
Alva + Alva: pind 3½: 25 m x 32 p / 10 x 10 cm
Alva + Arwetta: pind 4: 22 m x 30 p / 10 x 10 cm
Alva + Merci: pind 4: 22 m x 28 p / 10 x 10 cm
Alva + Peruvian: pind 6: 15 m x 22 p / 10 x 10 cm
Specifikationer
100% alpaka
Løbelængde 175m / 25 g
Spundet i Peru
Håndvask
MERCI er et dejligt og meget blødt 4-trådet garn, spundet af halv bomuld og halv superwashbehandlet uld.
Merci er velegnet til strik til store og små, især når det skal være dejligt blødt og ikke alt for varmt. Blandingen af uld og bomuld gør det færdigstrikkede projekt dejligt let, sammenlignet med strik i rent bomuldsgarn. I Merci bruges pimabomuld, som er noget af det fineste bomuld, der findes.
Ulden, der bruges i Merci, er mulesingfri.
Strikkefastheder
1 tråd Merci: pind 2½-3; 26-28 m x 36-38 p / 10 x 10 cm
Merci + Merci : pind 4; 27 m x 27 p / 10 x 10 cm
Merci + Arwetta: pind 4½; 20 m x 28 p / 10 x 10 cm
Merci + Alva: pind 4; 22 m x 28 p / 10 x 10 cm
Merci + Tilia: pind 4 = 22 m x 28 p / 10 x 10 cm
Merci + Paia: pind 4 = 22 m x 30 p / 10 x 10 cm
Specifikationer
50% superwashbehandlet uld og 50% pima bomuld
Løbelængde 200 m / 50 g
Spundet i Peru
TILIA er et luksuriøst garn, spundet af 70% kidmohair og 30% morbærsilke. Teknisk set er Tilia et tyndt kamgarnsspundet, børstet garn. Mohair har alle de gode egenskaber, vi kender fra uld. Det er varmt, smukt og kan absorbere fugt, hvilket gør det behageligt at have på. Mohairfibrene er, sammenlignet med uld, blanke og en smule stærkere. Silke har igennem årtusinder været en af de mest eftertragtede tekstilfibre. Den er blank, smuk, stærk og utrolig behagelig at have på. Kombinationen af silke og en sky af mohair er noget af det lækreste og mest luksuriøse garn, man kan ønske sig at strikke med.
Mohair kommer fra angorageden. Angorageden stammer fra området omkring Ankara i Tyrkiet, derved navnet. Ordet mohair har arabiske rødder, og angorageden bliver også nogle gange omtalt som mohairged. Tilia spindes af mohair fra farme i Sydafrika.
Morbærsilke er den bedste silke, der findes. Den er blank, og fibrene er ensartede og stærkere end andre silkefibre. Morbærsilke har været produceret i årtusinder i Kina og er en vigtig eksportvare. I antikken var Kina det eneste land som producerede silke.
Du kan selvfølgelig strikke med Tilia alene, men vi anbefaler også at strikke det sammen med en af vores andre kvaliteter. Saga, Alva og Vilja er for eksempel fantastiske at strikke eller hækle sammen med Tilia.
Strikkefastheder
Tilia + Peruvian: pind 6 = 15 m x 22 p / 10 x 10 cm
Tilia + Arwetta: pind 4 = 22 m x 30 p / 10 x 10 cm
Tilia + Merci: pind 4 = 22 m x 30 p / 10 x 10 cm
Tilia + Paia: pind 4 = 22 m x 30 p / 10 x 10 cm
Tilia + Tilia: pind 4 = 22 m x 30 p / 10 x 10 cm
Tilia + Alva: pind 3½ = 24 m x 32 p / 10 x 10 cm
Specifikationer
70% kid mohair og 30% silke
Løbelængde: 210 m / 25 g
Spundet i Italien
PAIA er Filcolanas glimmergarn, spundet af 67 % viskose og 33 % metallisk polyester. Viskosen i Paia gør garnet blødere end de fleste glimmergarner.
Det passer perfekt sammen med Filcolanas andre garnkvaliteter, og Paia er det ideelle medløbergarn, når man vil tilføje lidt glimmer til sit strik.
Strikkefastheder
Paia + Peruvian: pind 6; 15 m x 22 p / 10 x 10 cm
Paia + Paia: pind 4½; 22 m x 32 p / 10 x 10 cm
Paia + Merci: pind 4; 22 m x 30 p / 10 x 10 cm
Paia + Tilia: pind 4; 22 m x 30 p / 10 x 10 cm
Specifikationer
67% viskose og 33% metallisk polyester
Løbelængde 245 m / 25 g
Spundet i Italien